LykkeLundoe

Der findes næsten ikke noget mere frustrerende end at få stemplet “jaloux”, når man i virkeligheden bare prøver at beskytte sin ro, sin relation og sine grænser.

For nej – alle kvinder er ikke jaloux, bare fordi de reagere på en anden kvinde.

Nogle gange handler det ikke om usikkerhed. Nogle gange handler det om energi, adfærd og respekt.

Jeg tror, de fleste kvinder kan mærke forskellen på:

• En uskyldig person.
• En person der langsomt begynder at fylde for meget.

Det er sjældent én stor ting alene. Det er de små ting samlet: De konstante beskeder, behovet for konstant kontakt, manglen respekt for grænser, måden man bliver talt til på, eller følelsen af, at nogen forsøger at placere sig lidt for tæt på ens forhold.

Og det værste er næsten ikke engang den anden person. Det værste er, når ens partner ikke forstår, hvorfor det gør ondt.

Når man står alene med følelsen af: “kan du ikke se, hvad der forgår?” eller “kan du ikke mærke hvor utryg jeg bliver?”

For der er stor forskel på kontrol og grænsesætning..

Kontrol er: “Du må ikke snakke med andre kvinder.”

Grænser er: “Jeg forventer respekt i vores relation.” “Jeg forventer, at vores hjem føles trygt.” “Jeg forventer, at du beskytter vores forhold, når nogen overskrider det.”

Det burde egentlig være helt simpelt..

Men mange konflikter opstår, fordi kvinder hurtigt bliver gjort til problemet, så snart de reagere følelsesmæssigt på noget, der føles forkert. Pludselig handler det om:

• Man er jaloux.
• Man er usikker.
• Man er dramatisk eller det klassiske ord “Drama Queen.”
• Man er kontrollerende.

I stedet for at tale om det egentlige spørgsmål: Hvorfor føles relationen utryg?

Og måske er det faktisk blevet lidt et tabu at tale om grænser i et forhold. For så snart nogen siger: “Det her gør mig utilpas”, så står der ofte nogen klar til at forklare dem, hvorfor de føler forkert..

Men hvordan kan andre mennesker egentlig bestemme, hvad der føles forkert for dig?

Det minder mig lidt om, når et barn siger det har ondt i maven og vi voksne svare: “Nej det har du ikke.”

Hvordan kan vi vide det? Det er jo ikke vores mave. Vi kan ikke mærke det, barnet mærker.

Præcis sådan kan det også føles i relationer.

Når et menneske siger: “Jeg føler mig utryg.” “Der er noget her, der gør ondt på mig.” ” Den her dynamik føles forkert.”

Så burde man måske stoppe med at generalisere og afvise følelsen som jalousi og drama.

For mennesker reagere ikke uden grund.

Det betyder ikke, at ens følelser altid er objektive sandheder. Men følelser er stadig virkelige for den person, der står i dem. Og i et sundt forhold burde man være nysgerrig på hinandens grænser – ikke nedgøre dem og slet ikke plante ufrivillige titler på hinanden.

For tryghed bliver ikke skabt ved at ignorere det, der gør ondt. Tryghed bliver skabt ved at lytte, tage hinanden alvorligt og forsøge at forstå, selv når man ikke oplever situationen på samme måde selv.

Jeg tror også, mange kvinder bærer erfaringer med sig, som gør dem ekstra opmærksomme på bestemte mønstre. Ikke fordi de vil kontrollere nogen, men fordi de før har oplevet, hvad der sker, når grænser aldrig bliver sat eller ikke bliver taget alvorligt.

Det betyder ikke, at man skal mistænke alle. Men det betyder heller ikke, at man skal ignorere sin mavefornemmelse for at virke “cool.”

For nogle gange prøver ens intuition ikke at skave drama. Den prøver bare at beskytte én selv.

Og måske er noget af det mest ensomme i et forhold følelsen af ikke at blive valgt følelsesmæssigt. Ikke nødvendigvis fordi ens partner gør noget fysisk forkert – men fordi man mangler følelsen af “Jeg har din ryg.”

Tryghed i et forhold handler ikke kun om troskab. Det handler også om loyalitet, grænser og følelsen af, at man står sammen, når noget eller nogen skaber uro.

Og måske skal vi blive bedre til at forstå, at det ikke altid er jalousi, når en kvinde reagere. Nogle gange er det bare en grænse der er blevet overskredet lidt for mange gange.